Term
| Hvad er Barry Buzan inden for IP-teori? |
|
Definition
| Skabsrealist eller højreorienteret i forhold til den engelske skole |
|
|
Term
| Hvilken 3 elementer er staten i følge Barry Buzan opbygget af? |
|
Definition
1. Ideen om staten
2. Statens fysiske base
3. Statens institutionelle opbygning |
|
|
Term
| Hvordan forklares magtpolitik i følge e Kenneth Waltz? |
|
Definition
| Magtpolitikken skal ikke forklares ud fra menneskets ondskab, men skal forstås ud fra det internationale systems struktur |
|
|
Term
| Hvilken IP-retning tilhører Kenneth Waltz? |
|
Definition
‘Neo-realismen’
– også kaldet ‘strukturel realisme’ |
|
|
Term
| Hvilket erklæret mål havde Bush-administrationen med sin førte politik i følge Kenneth Waltz? |
|
Definition
| At undgå realismens centrale forudsigelse: at der altid vil opstå en magtbalance mellem stater. |
|
|
Term
| Hvad er Kenneth Walts pointe i forhold til kernevåben? |
|
Definition
| Kernevåben har bevaret freden førhen, og de vil blive ved med at bevare freden i fremtiden! Sådan kan det siges i én sætning. Resten er en forklaring på hvorfor det er sådan. |
|
|
Term
| Hvad skyldes de senere års ekstreme amerikanske aktivisme med militære interventioner og den unilaterale tilbøjelighed til at beslutte det på egen hånd i følge Kenneth Waltz? |
|
Definition
| En naturlig følge af at være verdens eneste supermagt. (Man kan ikke undskylde hvad USA har gjort ved at sige at vi tilfældigvis har en neo-konservativ præsident i form af Bush). |
|
|
Term
| Hvilken 3 konsekvenser har unipolaritet i følge Kenneth Waltz? |
|
Definition
1. Unipolaritet svækker strukturelle begrænsninger (dvs. det internationale system fremtvinger ikke en bestemt politik).
2. Unipolaritet udvider handlemulighederne for den eneste tilbageværende supermagt.
3. Unipolaritet øger betydningen af de indenrigspolitiske forhold i den ene supermagt |
|
|
Term
| Hvad er faren, i følge Kenneth waltz, for det land der besidder magten i en unipolaritet? |
|
Definition
| Stor fristelse for at spænde buen for højt og således komme ud i problemer |
|
|
Term
| Havde den tidligere førende realist Morgenthau indflydelse på Amerikansk udenrigspolitik i følge Kennet Waltz?? |
|
Definition
| Nej!, han var bl.a. modstander af Vietnamkrigen. Waltz mener desuden at hans egen teori kun har influeret akademikere. |
|
|
Term
| Hvad er, i følge Ole Wæver, den normale antagelse af realismen i forhold til magthaverne. |
|
Definition
| At realismen er magtpolitikkens sprog – det sprog fyrstens rådgiver hvisker i hans øre |
|
|
Term
| Hvad må realisterne i følge Ole Wæver erkende i forhold til sig selv? |
|
Definition
| At vi ikke af natur er bedre end de andre. |
|
|
Term
| Hvem sagde: ‘Nobody loves a Realist.’ |
|
Definition
| Bob Gilpin (citat fra Kenneth Waltz) |
|
|
Term
| Hvad er en teori i følge Kenneth Waltz? |
|
Definition
En teori er et mentalt skabt billede af de vigtigste faktorer og kræfter som virker indenfor et afgrænset område eller domæne, og de nødvendige forbindelser imellem dem.
Dvs. at forstå nødvendighederne indenfor teorien og dernæst finde ud af om de nødvendigheder findes i verden udenfor teorien. Og det er det neo-realismen forsøger at gøre. |
|
|
Term
| Skal staters handlen primært forstås ud fra enkelte individer eller stater i følge neorealismen? |
|
Definition
Ingen af delene.
Når forskellige stater placeres i samme situation opfører de sig ens – som fx USA og Sovjetunionen under den kolde krig – og de bedste forklaringer kommer derfor fra selve det internationale system. |
|
|
Term
| Skal staters handlen primært forstås ud fra enkelte individer eller stater i følge neorealismen (Waltz)? |
|
Definition
Ingen af delene.
Når forskellige stater placeres i samme situation opfører de sig ens – som fx USA og Sovjetunionen under den kolde krig – og de bedste forklaringer kommer derfor fra selve det internationale system. |
|
|
Term
| Skal staters handlen primært forstås ud fra enkelte individer eller stater i følge neorealismen? |
|
Definition
Ingen af delene.
Når forskellige stater placeres i samme situation opfører de sig ens – som fx USA og Sovjetunionen under den kolde krig – og de bedste forklaringer kommer derfor fra selve det internationale system. |
|
|
Term
| Skal staters handlen primært forstås ud fra enkelte individer eller stater i følge neorealismen? |
|
Definition
Ingen af delene.
Når forskellige stater placeres i samme situation opfører de sig ens – som fx USA og Sovjetunionen under den kolde krig – og de bedste forklaringer kommer derfor fra selve det internationale system. |
|
|
Term
| Skal staters handlen primært forstås ud fra enkelte individer eller stater i følge neorealismen (Waltz)? |
|
Definition
Ingen af delene.
Når forskellige stater placeres i samme situation opfører de sig ens – som fx USA og Sovjetunionen under den kolde krig – og de bedste forklaringer kommer derfor fra selve det internationale system. |
|
|
Term
| Hvad kendetegner den internationale politiske struktur i følge neorealismen? |
|
Definition
| Den internationale politiske struktur er for det første ‘anarkisk’ i betydningen at der ikke er nogen verdensregering over de enkelte stater. |
|
|
Term
| Hvordan ser realismen på input fra andre lande eller NGO'er |
|
Definition
| Input fra andre lande eller NGO’er er ildeset og er et tegn på en svag stat |
|
|
Term
| Hvad kendetegner i følge realismen det internationale samfund? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvad er i følge realismen fokus i statens udenrigspolitik? |
|
Definition
| Sikkerhedspolitik og statens overlevelse |
|
|
Term
| Hvordan ser realismen på internationale aftaler? |
|
Definition
Internationale aftaler lande imellem skal kun ses som aftaler der opretholdes indtil noget bedre dukker op, eller så længe at et land vil være
tvunget til at gå på kompromis med sin egen politiske agenda eller suverænitet. |
|
|
Term
| Hvad kendetegner menneskets natur i følge realisten Thomas Hobbes? |
|
Definition
| Menneskets natur er krigstilstand Menneskets natur er at frygte det ukendte og kun at stole på sine allernærmeste. |
|
|
Term
| Hvad mener realisten Hans Morgenthau om sikkerhed i det internationale system? |
|
Definition
| Det findes ikke. International politik fører til anarki og konflikter |
|
|
Term
| Hvad mener Waltz om bipolaritet vs. multipolaritet? |
|
Definition
Det mest sikre for
verden at der maksimalt er to stormagter, da dette vil betyde færre internationale uenigheder. |
|
|
Term
| Hvad er realismens modpol? |
|
Definition
|
|
Term
| Har liberalismen en positivt eller negativt syn på den menneskelige natur? |
|
Definition
Liberalismen har et positivt syn på den menneskelig natur og mener dermed, at mennesker sagtens vil kunne
samarbejde med hinanden, også på tværs af landegrænser. |
|
|
Term
| Har liberalismen individet eller staten i fokus? |
|
Definition
| Det er først og fremmest individets sikkerhed og rettigheder der skal sikres og ikke statens. |
|
|
Term
| Hvilen indflydelse mener liberalisterne at andre aktører, herunder interesseorganisationer skal have i International politik? |
|
Definition
Aktører, såsom organisationer, skal også have noget at skulle have sagt på den internationale scene. På den
måde er det et bredere spekter af mennesker og holdninger som får talt sin mening og kan få indflydelse. |
|
|
Term
| Hvem burde de internationale relationer foregå imellem i følge liberalismen? |
|
Definition
Imellem samfund og ikke kun nødvendigvis
imellem stater/regeringer |
|
|
Term
| Hvilken IP teori er Karl Deutsch kendt for? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvad mindsker i følge liberalismen risikoen for krig? |
|
Definition
| Gensidig direkte afhængighed mellem befolkningen (I følge Karl Deutsch er det netop hvad der er sket mellem USA og de vesteuropæiske lande). |
|
|
Term
| Hvad er spill-over effekten? |
|
Definition
| En liberalistisk tese om at samarbejde på et område vil føre til samarbejde på et andet osv. medførende fortsat integration. |
|
|
Term
| Hvad er i følge liberalismen den største fordel ved demokratier? |
|
Definition
| At demokratier ikke går i krig med hinanden. |
|
|
Term
| Hvad er i følge liberalismen den største fordel ved demokratier? |
|
Definition
| At demokratier ikke går i krig med hinanden. |
|
|
Term
| Hvilken form for magt kan opnås ved at være en fair samarbejdspartner, handle multilateralt og have en beundringsværdig kultur? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvilken IP-teori ligger sig op af softpower? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvilken IP-teori ligger sig op af hardpower? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvilket IP-verdenssyn har EU? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvilket IP-verdenssyn har USA? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvordan adskiller visse østlande og UK sig fra resten af EU's medlemslande mht. IP-verdenssyn? |
|
Definition
| De er mere liberalistiske. Østlandene pga. frygt for Rusland og UK pga. deres stærke bånd til USA efter WW2. |
|
|
Term
|
Definition
| FUSP er det officielle udenrigspolitiske område for EU. EU har op til medlemslandenes godkendelse af Lissabon-traktaten haft deres udenrigspolitiske retningslinjer i FUSP og dette fortsætter naturligvis igennem Lissabon-traktaten. |
|
|
Term
| FUSP er det første skridt på vejen i mod...? |
|
Definition
| Hvad der på sigt kan blive en uniform udenrigs- og forsvarspolitik for hele EU. |
|
|
Term
| Hvad pålægger FUSP helt konkret EU's medlemslande? |
|
Definition
At skulle konsultere med de andre
medlemslande i store udenrigspolitiske begivenheder, for på den måde at prøve og give et fælles svar for EU udadtil. |
|
|
Term
| Hvad er Robert Kagan's syn på den europæiske udenrigspolitiske tilgang? |
|
Definition
USA og Europa har i løbet af de sidste 200 år skiftet plads i magtmæssig forstand. Før var Europa realistisk og brugte hardpower, i dag er det liberalistisk og bruger softpower.
Kagan taler her om et naturligt realistisk synspunkt. Altså, at EU fører de svages politik fordi det er
den eneste måde svage nationer kan føre politik på. |
|
|
Term
| Hvornår bliver magtbalancen indbegrebet af international politik? |
|
Definition
| I det 18, århundrede (Wæver) |
|
|
Term
| Hvilke IP-discipliner udgjorde den første debat? |
|
Definition
|
|
Term
| I hvilket land blev realismen udviklet? |
|
Definition
| Amerika. På trods af at den amerikanske tradition ellers var modsat realismen. |
|
|
Term
| Mellem hvilke IP-teorier stod den anden debat og hvad karakteriserede den? |
|
Definition
En debat om metode.
Traditionel metode (filosofi, historie) og videnskabelige metoder (kvantitativ og spilteori). |
|
|
Term
| Mellem hvilke IP-teorier stod den 3. debat? |
|
Definition
Realisme - Liberalisme (interdependens, pluralisme) og Marxisme.
Den handlede om international politiks natur (ontologi). |
|
|
Term
| Hvilken teori fra Kuhn blev brugt på IP-teorierne fra 1970'erne? |
|
Definition
| Paradigme teorien. IP-skolerne kunne ikke nærme sig hinanden, og man accepterede at hver disciplin rummede sin egen sandhed. |
|
|
Term
| Hvad relationer på IP-plan ser realisterne som det mest afgørende? |
|
Definition
| Stat-til-stat relationer (disse præges af konflikt, magtbalance og sikkerhedsproblemer). |
|
|
Term
| Hvad relationer på IP-plan ser liberalister som det mest afgørende? |
|
Definition
| Ikke politiske processer, men processer i og på tværs af samfundene. |
|
|
Term
| Hvad relationer på IP-plan ser redikalisterne som det mest afgørende? |
|
Definition
| Hovedvægten er ikke primært mellem samfundene men i de enkelte samfund. De er modpol til realisterne der mener at magtpolitik mellem staterne er umulig at afskaffe. |
|
|
Term
| Hvad handler afspænding om i følge realisterne Kissinger og Morgenthau? |
|
Definition
| Diplomati og muligeden for at etablere et midlertidigt plateau af fælles sprog og fælles anerkendte legitimitetsprincipper. |
|
|
Term
| Hvad relationer på IP-plan ser realisterne som det mest afgørende? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvem stod den første store debat imellem? |
|
Definition
Realisterne vs. utopisterne
(Realisten Morgenthau gjorde op med mellemkrigstidens tro på verdensregering). |
|
|
Term
| Hvad kan i følge republikansk liberalisme forhindre krig? |
|
Definition
| At alle stater bliver demokratiske retsstater. |
|
|
Term
| Hvem stod den anden store debat imellem? |
|
Definition
| Traditionalisterne vs. Behavioralisterne (den videnskabelige skole). |
|
|
Term
| Hvem stod den tredje store debat imellem? |
|
Definition
| Realisme vs. Interdependens og Globalisme |
|
|
Term
| Hvem stod de tre store debatter imellem? |
|
Definition
Realisme/traditionalisme vs. (Liberal) utopianisme.
Realisme/traditionalisme vs. (Liberal) behaviorisme.
Realisme/traditionalisme vs. (liberal) internationalisme (interdependens) og radikal strukturalisme |
|
|
Term
| Hvilket Jeremy Bentham citat sætter liberalisme på formel? |
|
Definition
| "The greatest happiness of the greatest number". |
|
|
Term
| Amerikansk tænkning om IP har altid haft en anti ???? tendens |
|
Definition
|
|
Term
| Hvad er E. H. Cars kritik af moralske argumenter? |
|
Definition
At moralske argumenter altid sker fra
"de herskende lande". |
|
|
Term
| Hvad er liberalismens grundtema? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvilke fire typer af fremskridt leder i følge liberalisterne til fred? |
|
Definition
1. Teknologisk/økonomisk = handel = interdependens = fred er rationelt.
2. Intellektuelt: videnskab, refleksion, oplysning = situationen forstås.
3. Moralsk: refleksion, oplysning = forenelige mål, fredelighed = fred vil opstå når det er muligt.
4. Politisk: demokrati og public opinion = lederne fastholdes = politik bliver lig med folkets interesser. |
|
|
Term
| Hvordan underopdelere Robert Keohane liberalismen? |
|
Definition
1. Commerciel liberalisme (handel - interdependens.
2. Demokratisk liberalisme (demokratier slås ikke med hinanden).
3. Regulatorisk liberalisme (regler og institutioner)
4. Sociologisk liberalisme (transnationale kontakter forandrer nationale opfattelser og interessedefinitioner). |
|
|
Term
| Hvilken tro har liberalisterne og idealisterne? |
|
Definition
|
|
Term
| Bør staten i følge Morgenthau interessere sig i militære spørgsmål? |
|
Definition
|
|
Term
| Hvordan definerer Ole Wæver realismen? |
|
Definition
| "Den er kendetegnet ved sit opgør med liberalistisk IP-teori. |
|
|
Term
| Hvad kendetegner mennesket i følge Realismen? |
|
Definition
| Mennesket er ondt og stræber efter magt. |
|
|
Term
| Hvad er realismens syn på staten? |
|
Definition
Deterministisk mekanisk gentagelse.
Stater opfører sig råt og brutalt.
Historien er præget af krige. |
|
|
Term
| Hvordan adskiller neorealismen sig fra realismen? |
|
Definition
Realismen antager mennesket som værende ondt.
Neorealismen tager udgangspunkt i det strukturelle, herunder det internationale systems anarki. |
|
|
Term
| Hvad hedder de to amerikanske IP-teoretikere der tegnede den strukturelle realisme i USA i 1950-1960'erne? |
|
Definition
|
|
Term
| Er international lov hævet over stater i følge realismen? |
|
Definition
| Nej, den er udspændt mellem - og af - staterne (Morgenthau) |
|
|
Term
| Mener liberalisterne at stater er suveræne? |
|
Definition
| Nej, liberalisterne mener ikke at stater har fuld kontrol over deres teretorium pga. bla. multinationale selskaber, internationale organisationer mv. |
|
|
Term
| Mener liberalisterne at stater er suveræne? |
|
Definition
| Nej, liberalisterne mener ikke at state |
|
|
Term
| Mener liberalisterne at stater er suveræne? |
|
Definition
| Nej, liberalisterne mener ikke at stater har fuld kontrol over deres teretorium pga. bla. multinationale selskaber, internationale organisationer mv. |
|
|
Term
| Hvordan deler Waltz terien om International Politik op? |
|
Definition
| Kenneth Waltz deler IP op i tre billeder: that of man, state and system. |
|
|
