Term
|
Definition
|
|
Term
Redegør for den normale sårhelingsproces. |
|
Definition
1. Inflammatorisk fase: 0-48 timer
2. Proliferative fase: 2-6 uger
3. Modnings (remodulerings-) fase: 3 uger - 1-2 år. |
|
|
Term
|
Definition
Arterielle, venøse, diabetiske, tryksår, blandede sår (cancer, immunologiske, posttraumatiske, andet). |
|
|
Term
Hvor stor en anden af bensårene er venøse, arterielle eller skyldes noget andet? |
|
Definition
Venøs: 50-70 %
Arteriel: 10-20 %
Andet: 5 % |
|
|
Term
Bensår
Hvor stor en andel af de voksne rammes af bensår? Angiv prævalensen og hvorledes ændres denne med alderen? Angiv den procentdele ændringen i prævalensen ved 80-årsalderen. Hvor stor en andel af de venøse bensår har posttrombotisk ætiologi? |
|
Definition
Voksne: ca. 1 %
Prævalens: 1-3 pr. 1000 (stigende med alderen til 20 % ved 80 års-alderen pr. 1000)
Venøse bensår: 30-50 % |
|
|
Term
Arterielle sår
Hvor stor en andel af voksne med arterielle sår har arteriosklerose og angiv aldersgruppen? Angiv også absolut tal. Hvor ses arterielle sår? Hvilke strukturer kan være involveret i sådan et sår? Ses der nekrose; er det udstanset? Mærkes smerter? |
|
Definition
Andel: 5 % > 50 år (50.000 danskere)
Lokalisation: hyppigst tæer, malleoler, crus.
Involverer: muskler, sener, evt. knogler og led.
Oftest med nekroser og er udstanset ("støbt").
Hyppigt med smerter. |
|
|
Term
Arterielle sår
Angiv ætiologi. |
|
Definition
Tobak, hypertension, forhøjet S-kolesterol. |
|
|
Term
Arterielle sår
Hvilke undersøgelser udføres og hvad viser disse ved arterielle benår? |
|
Definition
Trykmåling:
- Ankel-BT > 50 mmHg
- Tå-BT > 30 mmHg
- Hudperfusionstryk > 30 mmHg
- Transcutan ilttryk (TcO2) > 30 mmHg |
|
|
Term
Arterielle bensår
Angiv karkirurgiske undersøgelser og behandling. |
|
Definition
Undersøgelser: ankel-/ tåtryk (mmHg), arteriografi, evt. MR-angiografi, evt. duplex-scanning mhp. vener til by-pass operation.
Behandling: karkirurgisk OP herunder ballondilatation og by-pass operationer. |
|
|
Term
Arterielle sår
Redegør for behandlingsmuligheder. |
|
Definition
Medicinsk (Ilioprost): forebyggende, BT, DM
Livsstilsændringer: KRAM
OP: kar-OP, revision, hudtransplantation, amputation. |
|
|
Term
Venøse sår
Angiv prævalensen i DK og hvad koster behandlingen af hvert sår? |
|
Definition
Prævalens: 18.000-20.000 pt. (0,4 %).
Omkostninger: 20-40.000 kr/år pr. sår
|
|
|
Term
Venøse sår
Redegør for sårets morfologi. |
|
Definition
Mediale malleol, regelmæssig sårkant, overfladisk solitært (dvs. ikke multiple sår - såret er alene) sår uden nekroser, lipodermasklerotisk hud, atrophia blanche (små glatte hvide områder på huden med hyperpigmenterede grænser der udvikler sig til atrofiske sår) |
|
|
Term
Venøse sår
Angiv ætiologi - redegør herunder for venepumpen. |
|
Definition
Venøs insufficiens pga. reflux som følge af klapinsufficiens el. okklusion (trombe).
Under systole (hjertet pumpter blod til kroppen), vil lægmusklerne spændes og afslappes igen under diastolen for at øge det venøse tilbage til hjertet, så sidstnævne kan fyldes med blod.
|
|
|
Term
Venøse sår
Redegør for konservativ og kirurgisk behandling. |
|
Definition
Konservativ: kompression herunder elastisk bandage, støttestrømpe eller pneumo-dynamisk støvle.
Operativ:
- Stella venosa resektion: guldstandarden for behandling af åreknuder i v. saphena magna området er en OP med stella venosa-resektion, en stripping af v. saphena magna til lidt nedenfor knæet og lokalresektioner gennem mini-incitioner.
- Skumbehandling: tilbydes ældre pt. og består af en blanding af luft og skleroterapeutikum med det formål at størkne blodet.
- Lokale variceresektioner
- Sårrevision
- Hudtransplantation
|
|
|
Term
Diabetiske fodsår
Angiv karakteristika. |
|
Definition
Neuropati, arteriel insufficiens, infektion, rigiditet i led og sener. |
|
|
Term
Diabetiske fodsår
Angiv prævalens af diabetikere i DK og hvor stor en andel der får fodsår. Hvor står en andel får recidiv efter 5 år? Hvor stor en anden af alle amputation hos diabetikere er forudgået af et fodsår? Angiv 5-års mortaliteten hos diabetikere efter 1. amputation. |
|
Definition
Prævalens DM: 226.000 (1/7 diabetikere får fodsår).
5-års recidiv: 70 %
85 % af amputationer forudgået af fodsår.
5-års mortalitet: 50 %. |
|
|
Term
Diabetiske fodsår
Redegør for neuropati. Angiv de tre inddelinger og karakterisér disse. |
|
Definition
Beskadigelse af de perifere nerver medfører sår og langsommere sårheling.
1. Autonom neuropati: nedsat/ophævet svedsekretion -> tør hud -> fissurer -> adgang for bakterier og svampe -> infektion.
2. Sensorisk neuropati: snigende nedsat sensibilitet i foden -> tryk og traumer -> sår. Desuden kan pt. ikke skelne ml. varme og kulde. Der kan vre prikkende "pude"-fornemmelse i fødderne. Modtager ikke normale signaler om stillingsændring.
- Undersøgelser: Biothesiometri (std. und. for vibrationssansen), monofilament (instrument med nylonfilament der anvendes til at måle følsomheden på fødderne), stemmegaffel (und. for vibrationssans).
3. Motorisk neuropati: fodens små muskler "skrumper" ind -> defomeret fod -> tryksår. |
|
|
Term
Diabetiske fodsår
Angiv de forskellige sanse man kan undersøge for ved sensorisk neuropati. |
|
Definition
Berøring, smerte, varme/kulde, tryk, vibration, stilling. |
|
|
Term
Diabetiske fodsår
Redegør for sensibilitetsundersøgelse med monofilament. |
|
Definition
Tryk ca. 2 sekunder med monofilament på 10 g -> tryk 2 gange på hvert område der skal testes.
[image] |
|
|
Term
|
Definition
En lokaliseret skade på huden og/eller underliggende væv. Ses ved knoglefremspring, som resultat af tryk evt. kombineret med forskydning. |
|
|
Term
Tryksår
Angiv prævalensen i DK. Hvorledes typeinddeles og graderes tryksår? Redegør for morfologien |
|
Definition
Prævalens: 10.000
Typer: liggesår, siddesår, bandagesår.
Gradering: I-IV
Morfologi: sår opstår ved knoglefremspring. |
|
|
Term
Tryksår
Redegør for tryksår stadie 1. |
|
Definition
Erythem (rødme) i intakt hud der ikke bliver blegt ved tryk. Der er intakt hud med rødme af et lokaliseret område som regel hen over et knoglefremspring.
Karakterisika: misfarvningen af huden, varme, ødem, hårdhed eller evt. smerte. |
|
|
Term
Tryksår
Redegør for tryksår stadie 2. |
|
Definition
Karakteristika: delhudstab eller bullae (vabel). Der ses delvis tab af dermis. Der ses et lavt, åbent, rødligt, lyserødt sår uden dødt væv. |
|
|
Term
Tryksår
Redegør for tryksår stadie 2. |
|
Definition
Karakteristika: delhudstab eller bullae (vabel). Der ses delvis tab af dermis. Der ses et lavt, åbent, rødligt, lyserødt sår uden dødt væv. |
|
|
Term
Tryksår
Redegør for tryksår stadie 3. |
|
Definition
Fuldhudstab hvor subkutant fedt kan være synligt, men knogler, sener eller muskler er ikke blotlagt. Nekroser kan evt. ses. Underminering kan forekomme. |
|
|
Term
Tryksår
Redegør for tryksår stadie 4. |
|
Definition
Tab af alle vævslag. Der er evt. synlige knogler, sener eller muskler. Dødt væv eller pus kan være til stede. Ofte underminering (fjernelse af dermis). |
|
|
Term
Tryksår
Hvorledes behandles tryksår? |
|
Definition
Aflastning (madras, siddepude), mobilisering, optimere almen tilstand (ernæring!!!), lokal sårbehandling (fjerne nekrose, sikre afløb, sugende forbinding, kontrollere aflastning), evt. Lap-OP. |
|
|
Term
Hvorledes udredes for sår? |
|
Definition
Anamnese: debut, varighed, systemsygdomme, IDDM (insulin afhængig diabetis mellitus).
Obj. und.: lokalstatus herunder fodpulse, sårstørrelse, beliggenhed, infektionstegn, varicer, hudomgivelser.
Lab.-værdier: BS, Hgb, væsketal, CRP, SR, L+D, s-albumin, INR.
Rtg. CT. Scintigrafi. MR (evt. MR-angiografi): mhp. ostitis, Charcotfod (sensorisk osteoartropati: sammenbrud af fodskelettet grundet systemisk sygdom med skade på knogler og følesans) eller absces/infektion.
Podning. Vævsprøver. Evt. et par ml. aspirat mhp. dyrkning og resistens samt patologi. |
|
|
Term
Hvorledes udredes sår medicinsk? |
|
Definition
DM: diagnosticeres ofte ifbm. med sårproblematik.
Kardio-pulmonale problemer: ofte hypertension, atrieflimmer, tendens til inkompensation.
Anæmiudredning.
Nyreinsufficiens.
Malignitetsudredning. |
|
|
Term
Hvorledes behandles sår generelt kirurgisk? |
|
Definition
Drænage (lokal el. generel anæstesi), sårrevision, hudtransplantation, amputation. |
|
|
Term
Hvorledes behandles sår generelt konservativt? |
|
Definition
Autolyse: gel, hydrokolloider (oprensning af sår og fjerner nekrose langsomt ved at holde såret fugtigt).
Kollagenaser: varidaser (oprenser såret ved at opløse nekroser), sølvprodukter.
Alginater: kaltostat, SeaSorb (hydrofiber).
Osmose: honning (fordele: non-invasiv, billigt).
Enzymatisk: larveterapi (opløse og fjerner nekroser)
NPWT (negative-pressure wound therapy): undertryksbehandling der fremmer sårhelingen.
Kompression: støttestrømpe, støvle.
Antibiotika. |
|
|
Term
Hvad afhænger valget af sårprodukter af og hvilket kriterium skal som udgangspunkt være opfyldt for at et sår kan hele? |
|
Definition
Afhænger af: sårbundens tilstand, eksudat, infektion, lugt.
Kriterium: hvis tilgrundliggende årsag ikke behandles, vil såret ss ikke hele. |
|
|
Term
Angiv faktorer der påvirker sårhelingen. |
|
Definition
Ernæringstilstanden (ER), immunologiske forhold, blodcirkulation, metaboliske sygdomme, ætiologi, tidsfaktor fra skade til behandling, alder, inkontinens, medicin, infektion, fremmelegemer. |
|
|
Term
Angiv fremtidsperspektiver for sårbehandling. |
|
Definition
Væsktfaktorer, stamceller, transkutan iltmåling, NPWT, telemedicin, HBO (hyperbar oxygen behandling), biofilm, calciphylaxi |
|
|